Vil lige dele en glædelig nyhed med jer 😀
En del af bestyrelsen var igår til møde på Havnbjerg skole, med Bjarne Kjær Christensen (fritidskonsulent i Sønderborg kommune) Bjarne kunne bl.a. fortælle, at vi må blive og bruge vores lokaler som hidtil på Langesøgården, indtil de nye lokaler er klar.
Hold nu op, hvor blev vi glade. Tidsfristen, der lød på 31.12. var ved at gøre os godt og grundig nervøse, men nu kan vi alle slappe af og nyde Julen 🎅🎄

I forbindelse med flytningen, kommer vi til at mangle en del sager.

Vi får et dejligt stort opholdsrum der skal møbleres. Vi kommer derfor til at mangle bl.a. et køkkenhjørne. Så kender du nogen, der kender nogen, der skal have skiftet køkken, må du gerne give et praj. Vi tager med kyshånd imod brugte men brugbare køkkenelementer. Vi vil jo stadig gerne kunne byde på en kop kaffe og te når du er i klubben.

Desuden ville det være dejligt med et skrivebord, kontorstol og skab til alle vores kontorartikler. Tænk hvis vi kunne få ryddet op i det rodehjørne vi har nu 😉

Vitrineskab til vores pokaler er også velkommen.

Vi glæder os vildt til, sammen med jer alle, at få indrettet et hyggeligt og lyst opholdsrum!

Vi håber desuden, at i alle er klar med en hjælpende hånd, når vi går igang med arbejdet i de nye lokaler.
Det kan blive rigtig dejlige lokaler, hvis vi hjælpes ad, og jo flere vi er om arbejdet, jo hurtigere er vi klar til at flytte 😀